Fodboldklubben GfG Voel har skiftet navn til Voel Boldklub. Bortset fra navn og logo er alt rundt regnet ved det samme. Klubben er fortsat funderet i fællesskabet omkring fodbold, som siden stiftelsen i 1986 har ageret midtercirkel på taktikbrættet både på og uden for banen.
Hver uge fyldes banerne af de ca. 250 medlemmer, fordelt på næsten alle årgange fra U4 til Senior Dame og Old Boys. Medlemstallet stiger, og mange gode mennesker byder sig til for at skabe det bedst mulige fodboldtilbud i Voel. Træningsbanerne er fulde af både smil og koncentrerede miner, og i turneringsøjemed går det, på klingende jysk, heller ikke så ringe endda. Foruden flotte resultater på ungdomsholdene er det værd at fremhæve, at Herre Senior har efter foråret 2026 kunnet holde back-to-back oprykningsfest - dvs. der nu spilles Serie 3 fodbold på banerne i Voel.
Rækker talentet endnu videre, har tre lokale drenge, Kasper Dolberg, Eskild Dall og senest Lasse Abildgaard, inden for de seneste godt 10 år vist vejen og spillet sig til kontrakter i det store udland - alle startende med en tur forbi talentfabrikken hos Ajax Amsterdam.
Med klubbens flotte fremgang generelt, håber vi, at tilgangen af frivillige kræfter i øvrigt vil følge med.
Kunne man se sig selv bidrage, stort som småt, til en forening bygget på fællesskab, trivsel og lyst til udvikling; kontakt bestyrelsesformand Jesper Bertelsen på formand@voelboldklub.dk eller via klubbens sociale medier. Er du ny spiller? Se mere under Tilmelding.
Vi ses på grønsværen - fælles om fodbold.